Øvelsen til et bedre (arbejds)liv

Hvis jeg skulle udpege min vigtigste øvelse, må det være Taknemmelighedsøvelsen.

Mange succesrige mennesker verden over laver denne øvelse hver dag. Man siger: Du bliver ikke taknemmelig af at være lykkelig. Du bliver lykkelig af at være taknemmelig.

Det fantastiske ved denne øvelse er, at den kan laves hvor som helst på hvilket som helst tidspunkt, men er særlig fantastisk at lave lige før, du skal sove.

Tit bruger vi denne tid til mentale to-do lister, ærgelser og bekymringer. Du kan måske godt forestille dig, hvordan disse tanker påvirker din søvn og dine drømme.

Hvad hvis du i stedet gjorde det til en vane, at lave denne Taknemmelighedsøvelse…

Udførelse: Tænk på tre ting, som er sket i løbet af dagen, som du er taknemmelig for. Det kan være mindre ting, som er sket i løbet af dagen, som at du havde en hyggelig morgenstund med din familie, du havde måske god samtale med en kollega, du fik færdiggjort et projekt etc. Det er vigtigt ikke bare at remse de pågældende begivenheder op inden i dig selv, men at visualisere og genleve de personer og situationer, du er taknemmelig for så detaljeret som muligt.

Bliv i denne tilstand i 2-3 minutter – udføres HVER DAG - gerne lige inden sengetid! Du får en fantastisk søvn, positive drømme og en forrygende arbejdsdag efterfølgende.

Taknemmelighedsøvelsen findes sammen med mange andre øvelser i Kontor-Yoga Manualen.

God fornøjelse!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!