Pizza uden mel og gær

Fredag er der pizza-dag hjemme hos os med efterfølgende Disney-sjov i fjerneren.

Pizza er min skønne bonussøns yndlingsret, men det kan ikke rigtig hidse mine smagsløg op, og desuden forsøger jeg så vidt muligt at holde mig fra hvede. Men denne blomkålspizza er lækker og sprød og kan varmt anbefales.

Bund – til en bageplade 4-500 g blomkål 150-200 g revet ost (jeg bruger parmesan - fuld af protein) 2 æg 2 spsk loppefrøskaller Lidt oregano

Fyld – du bestemmer, men fx: Tomatsauce Revet ost Parmaskinke Rucola

Sådan Opvarm ovnen til 230 grader varmluft. Riv blomkål og ost fint på din foodprocessor og bland det godt med resten af ingredienserne, til du har en lidt smattet dej. Arbejd dejen ud på bagepladen med bagepapir – brug hænderne eller en dejskraber.

Bag bunden i ca. 10 minutter, eller indtil den er flot og gylden. Tag den ud og lad den afkøle, inden du fylder dit yndlingsfyld på. Min har som sagt den fået et lag tomatsauce først, et lag revet ost og parmaskinke. Bag den igen i måske 8 minutter, eller indtil osten er smeltet og skinken krøllet. Lad pizzaen hvile, inden den serveres. Osten i bunden skal lige have lov at samle sig igen. Ellers kan den være lidt porøs i det. Pynt med rucola eller persille

Bon appetit!
Derfor skal du detoxe...

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!