Hvis I leder efter et personaletilbud, der skaber nye, sunde vaner hos jeres medarbejdere, og som øger trivsel og reducerer sygefravær, så er du landet det rette sted.
Kontor-Yoga så dagens lys i det mørke Nordjylland i 2008 og har dermed været med til at rette fokus på arbejdsmiljø, trivsel, ergonomi og bevægelse på arbejdspladsen.
Kontor-Yoga er øvelser, som er rettet mod kontorkroppen, og som er designet til at kunne udføres i et kontormiljø og på hjemmearbejdspladsen.
Virksomheder kan booke en instruktør til at komme og guide deres medarbejdere igennem en session, hvor kontor-kroppen arbejdes igennem og løsnes op. Der kan vælges regelmæssige besøg i form af et 10-turskort eller en workshop i forbindelse med et personale-event, kick-off til en konference eller som en effektiv energi-pause mellem møder.
Efter kort tid efterspurgte andre landsdele også Kontor-Yoga, og Kontor-Yoga fik derfor brug for flere instruktører. I 2010 startede Kontor-Yogas instruktør-kurser op, og det er nu muligt at finde en Kontor-Yoga instruktør i det meste af landet.
Ifm. lockdown blev Kontor-Yoga Online meget populært, og det er det fortsat. Her kan vi starte arbejdsdagen sammen på bedste vis ved at få bevægelse til kroppen og ro til hovedet. Det foregår via Skype, Zoom, Teams mfl. Dette er også velegnent til virksomheder, som har kontorer på flere adresser.
Det er vores mission at reducere sygefravær, stress-sygemeldinger og mistrivsel på arbejdspladserne, så vi alle kan få flere gode år på arbejdsmarkedet.